Vinterfuglekursus 2019/ 2020

Sydvestsjællands fugle

Vi mødes kl. 8 lørdag morgen på Postgården i Skælskør, hvor vi hygger os med morgenmad en times tid, mens jeg præsenterer et aktuelt emne fra den danske vinterfuglescene.

Derefter bevæger vi os ud i landskabet, og bruger resten af formiddagen på at kigge på fugle i nærheden af Skælskør.

Sydvestsjælland er rig på fugle året rundt, ikke mindst om vinteren, hvor lokaliteter som Borreby Mose, Skælskør Nor, Kobæk Sø, Sevedø, Gedehave og Lejodde (ved Storebæltsbroen) under alle omstændigheder kan fremvise store mængder af ænder, gæs og svaner, masser af rovfugle – bl.a. Havørn og Vandrefalk – samt diverse vade- og småfugle. Hvad der ellers er at kigge på afhænger af årstiden, vejret og vinterens strenghed.

Vi har set

På tidligere ture har vi set sjældenheder som bl.a. Jagtfalk, Kongeørn, Lapværling og Pungmejse, og det er aldrig til at vide, hvilke spændende fugle vinteren byder på i området.

Hvornår

Kurset består af i alt 4 kursusgange: 7/12- 2019, 4/1, 1/2, og 7/3- 2020. Vi starter kl. 8.

Pris

Prisen inklusiv morgenmad, præsentation og hyggeligt samvær er for:
4 gange 995 kr./ pers
3 gange 795 kr./ pers
2 gange 575 kr./ pers
1 gang 295 kr./ pers

Tilmelding

Der er plads til max 20 deltagere, og i tilfælde af flere tilmeldinger gives der fortrin til dem, der har tilmeldt sig flest gange.

Tilmelding på fuglekurser@fuglekurser.dk

Jan Kiel

Instruktør

Jeg har kigget på fugle i over 40 år, selvfølgelig primært i Danmark, hvor jeg har været rundt i alle afkroge, men jeg har også rejst i det meste af Europa samt en del i Nord-amerika og Afrika, og lidt i Asien.

For snart 5 år siden kørte jeg mit første DOF-fuglestemmekursus, og siden har jeg kørt en del aftenskole-kurser, weekendkurser og udlandsrejser for fugle-interesserede. I slutningen af 2018 startede jeg virksom-heden Fuglekurser.dk.